Kulturen blomstrer i Tambours Have

Hen over sommeren kan du opleve forskellige events i Tambours Have

IMG_0201

Begivenheder i Tambours Have

Musik

torsdag d. 31 juli 2025

19:00 - 21:00

TORSDAGSKONCERT – Sebastian Wolff
Når Sebastian ikke har travlt med at fortrylle lyttere og publikum i front for mægtige Kellermensch, skriver Sebastian Wolff sange. Og han skriver mange af dem. Så mange, at dem vi får at høre i Kellermensch-regi kun er toppen af isbjerget Sebastian Wolff har i det sidste år markeret sit nye projekt i eget navn på eftertrykkelig vis med både fire enestående numre og hele tre turnéer. Nu står han klar med en turné bestående af håndplukkede spillesteder. Vi er meget glade for, at vi i Tambours Have kan være med på turnéplanen. Med projektet i eget navn lagde Sebastian Wolff ud med singlen ”Sword of Damocles” og fulgte siden op med singlen ”No Light”, inden den første EP udkom den 10. januar 2025.
Kunst

fredag d. 22 august 2025

14:00 - 15:00

– FERNISERING – Lene Simonsen –
Lene Simonsen maler, fordi hun ikke kan lade være, med en drivkraft, en udtryksform, hvor hun føler, at hun lever og giver liv. I processen kommer hun i kontakt med bl.a. glæde, frustration, opgivelse og lykke. Hun oplever nederlag og sejre. Lene maler med akrylmalinger, bruger bl.a. kridt, kul og serigrafirammer til tryk. Du kan opleve Lenes billeder i Galleri Kaffestuen fra den fra den 22. august - 30. september. Fernisering den 22. august kl. 14. Alle er velkomne.
Kirkelig Handling

søndag d. 31 august 2025

13:00 - 15:00

– Friluftsgudstjeneste –
Kom og vær med til den årlige friluftsgudstjeneste i Tambours Have! 🌿 Den 31. august inviterer Tambours Have til en stemningsfuld friluftsgudstjeneste fra kl. 13 til 15. I de smukke omgivelser vil vi samles under åben himmel for at fejre fællesskabet og naturens skønhed. Gudstjenesten vil finde sted i den idylliske have, hvor blomsterne står i fuldt flor.
Kreativitet
Strikkecafe

søndag d. 7 september 2025

14:00 - 16:00

– STRIKKECAFÉ –
Lad dig inspirere af de smukke omgivelser og de kreative samtaler. Her kan du finde ro og fordybelse, mens du arbejder på dit seneste strikkeprojekt. Pak pinde og garn og kom i Tambours Have til en hyggelig eftermiddag med andre strikkeglade. Er du mere til hækling eller andet håndarbejde, er du også velkommen.
Haveinspiration

lørdag d. 27 september 2025

10:00 - 13:00

PLANTEMARKED
Haveselskabet inviterer til det traditionelle plantemarked på parkeringspladsen ved Tambours Have. Kom og oplev et bredt udvalg af planter, blomster og havedekorationsting, som vil inspirere både nybegyndere og erfarne haveentusiaster. Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage og nyde den smukke have.